Vinterafslutning |
| Oprettet af Hanne (hanne clausen) d.: 18-04-2011 kl.: 14:23 |
Vandrepokalvinderene Dagmar, Tage, Line, Kristina, Finn, Christina og Louise, liggende Mikkel.
Sæsonafslutning på 15 meter skydning i Skals Skytteforening
Efter en hektisk og spændende vinter var det blevet tid til at få uddelt vinterens vandrepokaler m.m. Skytterne var mødt talstærkt op, og jeg tror at spændingen i år var ekstra stor, idet der hele sæsonen har været tæt løb i de enkelte klasser omkring vandrepokalerne. Vinderne blev følgende, i BK1 Louise Olesen med 1000 point, i BK2 Kristina G. Andersen med 996 point, i BK3 Line Olesen med 980 point og i BK4 Dagmar S. Kristensen med 988 point. I Juniorrækkerne blev følgende, i JUN1 Pernille G. Andersen med 986 point, i JUN2 Christina Grove med 977 point. Ungskyttepokalen som skydes fritstående ligesom seniorerne, blev vundet af Mikkel Antonisen med 906 point. Senior1-2 blev vundet at Tage G. Andersen med 985 point. MIX1 blev vundet af Finn Karlsson med 1000 point, MIX pokalerne skydes med rem og albuestøtte. Herudover var der naturligvis erindringspokal til sidste års vindere, samt en præmie til de øvrige børneskytter, således at alle børneskytter modtog en velfortjent præmie. Ud over egne pokaler var der også en del præmier fra de sidste stævner vi har været ude til, så der var nok at dele ud af.
De såkaldte ranglistespringere skulle naturligvis også hædres, nr. 1. blev Thomas M. Laursen som sprang 606 pladser, nr. 2 blev Emil Nikolajsen som sprang 488 pladser og sidst men ikke mindst nr. 3 Mathias Boi Pedersen som sprang 405 pladser. Ranglistespringerne er de 3 børneskytter som i sæsonens løb er sprunget flest pladser op på danmarksranglisten.
Seniorerne var til DM d. 4/4 og her blev sidste års sølvmedalje for landsdelshold byttet ud med en af et lidt ædlere metal, nemlig guld. Finn Karlsson og undertegnede var begge at finde på landsdelsholdet og selv om de personlige resultater ikke rakte til toppen så var det nok til at være med til at sikre guldet for holdet. For at overraske Finn Karlsson med guldmedaljen havde undertegnede gemt disse nederst i bunken, men glemte dem helt indtil alle stort set var taget hjem, Ups der røg vist det meste af praleværdien af disse, undskyld Finn.
Skrevet af Tage Gruppe Andersen Skals Skytteforening
Tilbage