Indvielse af vores fane |
| Oprettet af Hanne (hanne clausen) d.: 05-07-2009 kl.: 11:01 |
![]() DDS Midt har fået indviet deres "nye" fane ved et arrangement mandag aften under L2009, ved amtets fællesspisning. Grunden til den lidt hastige faneindvielse, er at under åbningen af L2009 skyttedel søndag aften, var der nogle blandt amtets medlemmer, som opdagede at der blandt fanerne også var en fra DDS Midt, og den måtte da indvies. Så allerede samme aften, blev formanden for DDS, Christian Kjær Pedersen, budt til indvielse af fanen allerede dagen efter. Under indvielsen, inden der blev slået søm i, fortalte amtsformand Erik Madsen lidt om fanens historie, for den er faktisk ikke helt ny. Ved fejringen af 200 året for stavnsbåndets ophævelse i 1986 fik Viborg Amts Skytteforening foræret en fane af Danmarks Samfundet, men syningen af logo blev aldrig udført, så efter fusionen af amterne fulgte denne fane med, og bestyrelsen besluttede at få syet logo på i 2008. |
Men så dukkede der fusionstanker op mellem DGI og DIF, hvor konsekvenserne for amter var nedlæggelse. Så påsyning af logo, blev igen udskudt. Som alle nok ved, så løb de planer ud i sandet, så her midt i juni blev der syet logo på, så den var klar til L2009, hvor den udover åbning af skyttedelen, også skal være med ved åbningen på Landsstævnet torsdag aften. Ved indvielsen blev fanen båret af vores fanebærer ved Landsstævnet Ulla Ravn, første søm, for dronningen, blev slået i af Landsformand Christian Kjær Pedersen, andet søm, for fædrelandet, blev slået i af amtsformand Erik Madsen og tredje søm, for DDS Midt, blev slået i af Steffen Flarup som repræsenterede fremtiden. Steffen er amtets yngste aktive deltager under L2009. Højtideligheden blev afsluttet med et trefoldigt leve for DDS Midt og skyttesagen. Skrevet af amtsformand Erik Madsen |
