Gør kommunikation til et naturligt element |
| Oprettet af Hanne (hanne clausen) d.: 03-05-2011 kl.: 11:48 |
Gør kommunikation til et naturligt element
Kom til Aktivitetsmøde lørdag 14. maj og få fif til, hvordan din skytteforening bliver mere synlig
Synlighed! Dét er et af de højeste ønsker for hovedparten af landets 770 skytteforeninger ifølge den situationsanalyse, DDS fik foretaget sidste efterår.
Men hvordan gør en skytteforening sig synlig?
Dét kan du få nogle bud på, hvis du møder op til DDS Midts Aktivitetsmøde lørdag 14. maj klokken 9 på Hotel Medi i Ikast.
Her vil journalist Erling Madsen fra DDS’ Kommunikationsafdeling fortælle, hvordan foreningen på en nem måde får gjort kommunikationen til et naturligt element i foreningens hverdag.
Du vil blandt andet få fif til den interne kommunikation til medlemmerne, få ideer til pressemeddelelser og til planlægning og der er tip til at forbedre hjemmesiden.
- Synlighed og kommunikation bør være vigtige elementer i enhver forening – både overfor medlemmerne, potentielle medlemmer i lokalområdet, politikere og sponsorer, siger Erling Madsen.
Den røde tråd er, at kommunikation ikke behøver været »et projekt med en stor, forkromet plan«, men i stedet skal være naturlige elementer i foreningens hverdag. Kort sagt: de små tings store betydning.
Indlægget henvender sig ikke »kun« til pr-ansvarlige, men til alle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer.
Tilbage