Biathlon i Korsør |
| Oprettet af Hanne (hanne clausen) d.: 11-08-2011 kl.: 21:28 |
Lørdag d.7/8 var sommerbiatlonstævne i Korsør. Viborg Biathlon Klub var
repræsenteret med tre deltagere der alle deltog i den øvede række; Jan Nielsen,
Tommy Haun og Jakob Nielsen.
Der skulle løbes 1,6km fem gange afbrudt af to liggende skydninger, og to
stående skydninger plus eventuelle strafrunder.
Da løbet blev skudt i gang lagde Jan Nielsen fra Viborg sig i front, og
førte an rundt på de små stier i mosen skarpt efterfulgt af feltet.
Ude på det første åbne stykke lagde Jakob Nielsen sig i front og kom først ind
til skydningen. Jakob kom også først ud, men måtte løbe en runde på strafrunden
for at have misset et faldmål. Tommy Haun havde fuldt hus, mens Jan Nielsen
måtte tage fem ekstra runder.
Indtil anden skydning kom Jakob Nielsen igen først med et lille
forspring ned til forfølgerne Tommy Haun og Flemming Mikkelsen (ÅRK Biatlon).
Til tredje skydning var stillingen blandt de forreste stadig den samme.
Jan Nielsen havde løbet noget af den tabte tid ind på løberuten, og efter en
hurtig skydning med fuldt hus røg han fra en fjerde plads til en anden plads.
Tommy Haun kom ned på en fjerde plads efter en dårlig skydning, men løb sig op
på en tredje plads foran Flemming Mikkelsen.
Disse placeringer holdt gennem sidste del af konkurrencen.
Jakob Nielsen løb de 5x1,6km + straf på 39:22min. Jan Nielsen kom ind på
en anden plads godt 2min efter, og Tommy Haun på en tredje plads kort tid
efter.
Efter lørdagens stævne ligger Jakob Nielsen fortsat øverst i
biatlonligaen, mens Jan Nielsen igen er rykket op på en 2. plads foran Laurids
Høgsberg fra ÅRK Biatlon. Tommy Haun rykker med pointene fra i lørdags fra en
6. plads op på en 5. plads.
Allerede i den kommende weekend står den på to stævner for de tre
biatleter i Ryomgård lørdag, og Skallebølle søndag.
Tilbage