Menu

Alkoholpolitik i DDS Midt

I DDS Midt ønsker vi at have et velovervejet og sundt forhold til alkohol. Vi er bevidste om, at når mange voksne samles i sociale sammenhænge, er det en almindelig del af danskernes kultur at nyde en genstand i hyggeligt samvær med andre.

Alkoholpolitik ved børne- og ungdomsstævner i DDS Midt

Ved børne- og ungdomsstævner er det imidlertid en helt anden situation. Forældre skal trygt kunne sende deres børn af sted til DDS Midt stævne uden frygt for, at de vil være fristet af alkohol i nogen sammenhænge. Ligeledes mener vi, at det er på sin plads, at de samme retningslinjer gælder for ledere, hjælper, forældre, som er sammen med børn til stævne.

Husk derfor:

  • at du som leder, træner, hjælper og forældre altid optræder som rollemodel for børnene.

  • nyd aldrig alkohol ved et børne- eller ungdomsstævne, når du har en opgave med dit hold.

  • sørg for at medrejsende forældre får information om DDS Midt retningslinjer for alkohol ved børne- eller ungdomsstævner.

Det henstilles til, at ALLE fremstår som et godt eksempel for vores unge deltagere.

Alkoholpolitik ved arrangementer, stævner m.v. hvor foreningen bærer ansvaret:

Optræder man i beruset tilstand, medfører det bortvisning fra stævnet.

Indtagelse af alkohol er ikke tilladt for leder, hjælpere samt deltagere ved afviklingen af disciplinerne.

Personer, som skønnes påvirket af alkohol eller lignende, vil blive nægtet adgang til skydebanerne.

Stævneledelsen kan - under hensyntagen til omstændighederne - beslutte, at der ikke må drikkes alkohol.

Alkoholpolitik ved arrangementer og fester m.v. hvor foreningen bærer ansvaret:

Kun seniormedlemmer må uden aftale drikke alkohol.

Er man ungdomsmedlem mellem 15 - 17 år, skal der i hvert enkelt tilfælde foreligge en tilladelse fra de pågældende medlemmers forældre.

Overtrædelse:

Overtrædelse af aftaler, der er indgået med bestyrelse og – eller træner/ leder vil medføre en påtale og i gentagelsestilfælde kan medlemmet idømmes en tidsbestemt karantæne el. evt. bortvisning fra stævnet/arrangementet.

Det forudsættes, at den ansvarlige træner/leder selv følger de retningslinjer, der er oplistet her.

I tilfælde af brud på reglerne, vil bestyrelsen beslutte de sanktioner, der måtte følge.

DDS Midt d. 26. marts 2008

 

© 2007 - DDS Midt