Viborg Amts Skytteforenings historie1869-2007
Tanken om at afprøve den danske ungdoms skydefærdighed til gavn for fædrelandet fremsattes af kaptajn i artilleriet H.P.V. Mønster i dagbladet "Fædrelandet" for 19. januar 1861. Kaptajnen gav her en redegørelse for, hvorledes man i England havde oprettet frivillige korps, og han opfordrede sluttelig til at oprette frivillige skytteforeninger i Danmark. Tanken fik straks god tilslutning, og allerede den 10. februar 1861 dannedes den første overbestyrelse under navnet: Centralkomiteen for oprettelse af skytteforeninger. I 1863 var kaptajn Mønsters tanker nået til Viborg amt, hvor der oprettedes foreninger i Viborg, Hindborg og Lysgård, men i 1864 standsedes arbejdet, som lå hen indtil 1867, da Viborgforeningen igen begyndte skydningen. Denne forenings virksomhed gav anledning til, at flere kredse blev dannet i omegnen, og den 20. august 1869 enedes foreningerne om at oprette Viborg Amts Skytteforening. I 1880 havde amtsforeningen 10 kredse, men allerede i 1882 var man nået op på 21 kredse med 717 skytter, som tilsammen afgav 20.108 skud eller i gennemsnit ca. 28 skud pr skytte.
I 1884 afholdte Viborg amts skytteforening den første større skytte- og gymnastikfest i Undallslund og Viborg. I festen deltog 21 kredse med 408 yngre og 87 ældre skytter. Af beretningen om denne fest fremgår det, at et af amtsbestyrelsens medlemmer mødte op om morgenen kl. 5.15 på eksercerpladsen i Viborg for at føre de der fremmødte kredse til Undallslund, hvor skydningen begyndte kl. 6.30 og afsluttedes kl. 12.30. Der blev afgivet 4 skud pr. skytte på en afstand af 300 alen. I 1885 skabte de politiske forhold og riffelsprovisoriet store vanskeligheder for arbejdet i amtsskytteforeningerne. I det tidligere forår havde man i V.A.S. planlagt en præmieskydning med gymnastikopvisning og folkefest, men denne folkefest blev opgivet ifølge en beslutning på en generalforsamling, som afholdtes den 22. maj. Den 16. juni samme år blev der imidlertid indsendt til stiftamtet om tilladelse til at at forsætte skydningen, og da tilladelse hertil den 29. juni var givet, blev skydningen optaget i samtlige foreninger, og hermed var provisorie-vanskelighederne for skyttesagen overstået i Viborg amt. Da V.A.S. havde bestået i 25 år blev begivenheden fejret ved en jubilæumsfest, som afholdtes i Rindsholm den 6. juli 1894. I festen deltog 720 skytter fra 47 kredse. Der blev afgivet 8 skud pr. skytte, og kredsene skulle møde med 50% af deres aktive skytter til konkurrencen. Den 2. august 1914 skulle V.A.S. have haft sin årsfest, men denne måtte indstilles på grund af verdenkrigens udbrud, og mens denne stod på, var der overalt en stærk tilbagegang i skytteforeningernes virksomhed. Denne tilbagegang virkede ret nedslående, men da krigen var forbi, begyndte man dog med frisk mod at forberede festlighederne til amtsskytteforeningens 50-års jubilæum, som skulle fejres ved en skydning i Undallslund den 19. og 20 juli 1919. Til denne fest var indtegnet 280 skytter og der blev skudt på 26 baner. I de følgende år var der god tilslutning til amtsskydningerne. I 1920 oplyser skydebogen, at der deltog ca. 300 skytter, og i 1923 anføres, at der til amtsskydningen er anmeldt 14 skytter i klasse A, 10 i klasse B og 185 i klasse C, men derefter bliver tilslutningen mindre. Amtsformanden meddelte at d. 9, april 1918 var det blevet vedtaget på repræsentantskabsmødet at kvinder kunne optages som aktive medlemmer og øve skydning såvel som gymnastik.
I 1940 er skydningerne i Undallslund umulig på grund af krigen, men i 1941 kommer den atter i gang. Skytterne får tilladelse til at opbevare riflerne til kortdistanceskydning i hjemmet og ligeledes til at tage ejendomsriflerne med undtagelse af låsene med hjem til rensning og opbevaring, mens låsene og ammunitionen opbevares på politistationen fra skydedag til skydedag. Trods disse ret generende restriktioner vinder skydningerne nu langt større tilslutning end i 1939. Amtsskyttefesten afholdes i 1941 i Undallslund den 24 august. Der deltog 29 skytter i skydningerne på
Salonskydning Den første Det resterende af historien er på vej.
Tanken om at afprøve den danske ungdoms skydefærdighed til gavn for fædrelandet fremsattes af kaptajn i artilleriet H.P.V. Mønster i dagbladet "Fædrelandet" for 19. januar 1861. Kaptajnen gav her en redegørelse for, hvorledes man i England havde oprettet frivillige korps, og han opfordrede sluttelig til at oprette frivillige skytteforeninger i Danmark. Tanken fik straks god tilslutning, og allerede den 10. februar 1861 dannedes den første overbestyrelse under navnet: Centralkomiteen for oprettelse af skytteforeninger. I 1863 var kaptajn Mønsters tanker nået til Viborg amt, hvor der oprettedes foreninger i Viborg, Hindborg og Lysgård, men i 1864 standsedes arbejdet, som lå hen indtil 1867, da Viborgforeningen igen begyndte skydningen. Denne forenings virksomhed gav anledning til, at flere kredse blev dannet i omegnen, og den 20. august 1869 enedes foreningerne om at oprette Viborg Amts Skytteforening. I 1880 havde amtsforeningen 10 kredse, men allerede i 1882 var man nået op på 21 kredse med 717 skytter, som tilsammen afgav 20.108 skud eller i gennemsnit ca. 28 skud pr skytte.