Gl. Skanderborg Amts Skytteforenings historie.
Formanden vandt over højesteret.
Gl. Skanderborg Amts Skytteforening startede ikke som en selvstændig forening, men som en underafdeling af Aarhus Amts Skytteforening. Foreningens stifter og første formand var redaktør H.
Den første bestyrelse bestod af folketingsmand, gdr. N. Jensen, Toustrup, gdr. R. Laursen, Rustrup, redaktør Jensen-Fastrup, Silkeborg, skrædder Chr. Rasmussen, Balle, brygger
Men kampen for skyttesagen var ikke uden besværligheder. Således måtte han se den tort at blive dømt for ”helligbrøde”. Det skete efter den årlige præmieskydning på Vester Kejlstrup mark den 15. juni 1883. Om eftermiddagen marcherede skytterne med musik i spidsen til ”Lunden”, hvor der skulle være gymnastikopvisning. Marchen fandt sted mellem 14.15 og 14.45, og da gudstjenesten først skulle begynde kl. 15.00, var der ingen grund til at antage, at marchen skulle anstøde nogen.
Men birkedommer Drechel var af en anden mening. Han anklagede såvel musikdirektør Mogensen som redaktør Sørensen og stævnede dem begge for ”helligbrøde” i politiretten. Resultatet blev, at musikdirektøren blev idømt en mulkt på 10 kr. og formanden en mulkt på 20 kr.
Musikdirektøren foretrak at modtage denne afgørelse, men redaktør Sørensen protesterede og appellerede sagen til overretten. Her gik det dog ikke bedre end ved underretten. Formanden fik ikke alene underrettens afgørelse stadfæstet, men han dømtes endvidere til at betale sagens omkostninger.
Under almindelige omstændigheder kunne en mulkt på 20 kr. ikke ankes til højesteret, men redaktør Sørensen fandt ikke, at der var tale om nogen almindelig sag. Ham mente, at afgørelsen ville få vidtrækkende betydning, hvis den fik lov at stå uimodsagt, idet man teoretisk kunne forbyde al skydning og gymnastik hver søndag fra kl. 9 til 16.
Formanden henvendte sig til stiftamtmand Regenburg og til justitsminister Nellemann, og det lykkedes virkelig at få sagen bragt til højesteret: Resultat: pure frifindelse. Det var en afgørelse, som gav genlyd landet over. Hermed var nemlig slået fast, at såvel skydning som gymnastik kunne afvikles om søndagen.
Høje politiske bølger.
I årene 1880-90 gik de politiske bølger højt. Gl. Skanderborg Amts Skytteforening kom dog heldigt over disse kritiske år, takket være ledernes besindige og taktfulde optræden.
I 1882 blev oberst Rosenkrantz og kaptajn Nørregaard vragede som bestyrelsesmedlemmer – sikkert af politiske grunde. Kaptain Lohff, der valgtes til formand sammenkaldte i samme anledning til hovedbestyrelsesmøde i Skanderborg, hvor der stort set var enighed om følgende resolution:
”1. Hovedbestyrelsen erklærer, at skyttesagen som fælles national sag bør holdes udenfor alle politiske partier, og det forudsættes, at foreningens medlemmer hver i sin kreds våger over, at denne anskuelse holdes i hævd i foreningen.
2. Hovedbestyrelsen beklager, at et ringe mindretal af foreningens medlemmer ved deres stemmeafgivelse på nærværende års generalforsamling har kunnet forårsage, at to af skyttesagens fortjente mænd har måttet unddrage foreningen den støtte, de hidtil har ydet den. Hovedbestyrelsen opfordre i den anledning forretningsudvalget til at udgive sådanne love for foreningen, som giver større sikkerhed for, at de på generalforsamlingen tagne beslutninger bliver et pålideligt udtryk for foreningens anskuelser. (dette punkt blev kun vedtaget med
3. Hovedbestyrelsen udtaler sin fulde anerkendelse af og tak for den nidkærhed, hvormed oberst Rosenkrantz og højskoleforstander Nørregaard har varetaget foreningens tarv.”
Flertal mod regeringen.
I 1885 var der atter uro i gemytterne kaptajn Nørregaard, der nu var Aarhus amtsforenings formand, søgte at holde politik ude, men medlemmerne fandt ikke altid, at han ved sin måde at tage tingene på handlede til foreningens tarv. Da der senere skulle udpeges en repræsentant til repræsentantskabsmødet i København, viste der sig enighed, og følgen blev, at Nørregaard nedlagde sit hverv. Gdr. R. Laursen, Rustrup, blev valgt som repræsentant, og der skete i øvrigt det på mødet i København, at der for første gang valgtes en overbestyrelse med flertal imod den siddende regering.
Vanskelighederne fortsattes i 1886 med spørgsmål om statsstøtte til rifler, patroner og gymnastikredskaber. Amtsforeningen søgte om tilladelse til at købe syv rifler, men andragendet blev nægtet. Og endelig blev spørgsmålet om brug af rem eller ikke taget op samme år. 43 stemte for brug af rem – 34 var imod.
Det var i øvrigt samme år, man stod overfor valget om at flytte skydepladsen til Balle eller til Sejs. Gymnastikopvisninger og folkefester skulle fortsat finde sted i Lunden. Sejs gik af med sejren, og her holdt man til i 10 år, indtil der blev anlagt skydebaner ved Ludvigslyst.
Foreningens første egentlige fest fandt sted den 15. august 1869. Allerede dengang var der lagt op til en rigtig folkefest, når skytteforeningen kaldte. Al anden idræt end skydning, såsom gymnastikopvisning, væddeløb, hugning og stokkeslag, afvikledes ved Nåege.
Fortsat spænding i skytteforeningerne.
Spændingen i De danske Skytteforeninger holdt sig fremdeles i 1887, og regeringen frygtede en sprængning af Skytteforeningerne. Den 9. juli sendte regeringen en skrivelse til overbestyrelsen, hvori den betegner de tiltagende udmeldinger som et tegn på forvirring og forstyrrelse. Regeringen manede til sammenhold og imødekommenhed fra ledelsens side, ”da den ellers finder det betænkeligt at give tilskud af statskassen.”
Der blev udsendt en rundskrivelse til samtlige foreninger i landet, og heri spurgte man, om der var tale om foruroligende udmeldelser. Gl. Skanderborg Amts Skytteforening kunne svare, at man ikke kendte til splittelse indenfor foreningens rammer.
Den 29. juni 1889 fratrådte redaktør Jensen Fastrup formandsposten, og hans afløser blev direktør L. Jørgensen. Han var medlem af overbestyrelsen fra 1903 til sin død i 1916. I 1914 nægtede han at modtage genvalg til amtsforeningen og blev afløst af lærer
Røre blandt gymnasterne.
Man indstillede sig efter jubilæet i 1918 og efter krigens år på rolige tider, men de sollyse tider kom aldrig igen. I amtsforeningen var der 423 skytter på det tidspunkt, og formanden, lærer Skorstengaard, glædede sig ved generalforsamlingen året efter over, at et af skyttesagens formål, at få Sønderjylland tilbage, nu var ved at være løst. Genforeningen stod for døren.
Ved samme lejlighed begyndte gymnasterne at røre på sig.
Nedgangstider?
I årene indtil 1927 skete der ikke store sager i foreningen. Mellem linierne i de gamle protokoller antydes, at der har været nedgangs tider. For at hjælpe den anstrengte økonomi arrangeres et lotteri med en bil – en Ford A – som hovedgevinst. Der blev trykt 5.000 lodsedler – de 1.600 blev solgt, men mere hører man ikke til bil og lotteri.
Ved et møde den 27. november 1929 kræver formanden for gymnasternes bestyrelse, gdr.
Det var en hård udtalelse mod en forening, som havde indført gymnastikken på landet og drevet den i mere end 60 år, så man svarede, at man ikke ville afvise gymnaster, der ønskede at blive under De danske Skytteforeninger, ligesom man holdt på, at fanerne i de gamle skyttekredse naturligvis skulle blive, hvor de hørte hjemme.
Aktiverne søgtes realiseret.
Nedgangtiderne fortsatte. Regnskabet viste et underskud, og den 11. juni 1935 holdtes en skæbnesvanger generalforsamling på Industricaféen (hvor Langhoff nu har konditori – 1968) Protokolføreren skrev:
”Da der er mangel på tilslutning til foreningen, vedtog man at søge i tiden indtil efteråret at realisere foreningens aktiver, heriblandt banerne ved Svejbæk Station, samt, hvis der ikke viste sig mere tilslutning, evt. at opløse foreningen til efteråret, hvorfor man ikke foretog valg til bestyrelsen. Regnskabet forelagdes og godkendtes.”
Protokollen var underskrevet af J. Nedergaard, P. G. Andersen, A. P. Johansen og L. Andersen.
Genopstod i 1941.
Dermed var et langt kapitel til ende i Gl. Skanderborg Amts Skytteforening, men kimen i den gamle forening var stadig i vækst. Tømmerhandler J. Nedergaard, der havde været formand fra 1932 til foreningens ”død” i 1935, begyndte i 1941 atter arbejdet på at genoplive foreningen. Situationen var alt andet end lys. Kunne man lave en skytteforening, uden at tyskerne fik kig på idéen bag? Eller evnede man at føre den gamle forening videre og vedgå arv og gæld?
Man forsøgte det sidste. Man begyndte at grave dækningsgrave ved skydebanen i Nordskoven, og efterhånden som det rygtedes, hvad der skete på den gamle bane, kom der flere og flere og hjalp med arbejdet, og det lykkedes at få banen skydeklar.
Onsdag den 18. juni 1941 var der generalforsamling, hvor Gunnar Hermansen valgtes til baneinspektør, og til skydelærer valgtes Hønholt, Aksel Johansen, A. P. Johansen, L. Andersen, V. Boll og Troelsen.
Den 24. august 1941 var der landsskydning, hvor fire af foreningens skytter blev placeret og fik overbestyrelsens skyttenåle, og den 26. september sluttede amtsskytteforeningen sin første ”nye” sæson med præmieskydning i Nordskoven. Tømmerhandler J. Nedergaard nævnte i sin afslutningstale, at der var skudt 11 dage i årets løb, og der var afgivet ca. 8.000 skud. Der var kun forsvundet 14 patronhylstre. (På det tidspunkt krævede Tyskerne, at der blev holdt nøjagtigt regnskab med tomme hylstre og ammunition). Faktor Bjørnbro afsluttede skydningen med at overrække de fire skyttenåle, som var opnået ved landsskydningen. Bjørnbro sagde bl.a., at man havde været i en situation som aldrig før i skyttesagens historie, og han rettede en tak til de mange gamle skytter, som så talrigt havde sluttet op om skyttesagen og gjort det muligt at genoplive foreningen.
Den 10. april 1942 indkaldte man til et møde i Håndværkerforeningen for at få reorganiseret
2. pinsedag 1942 åbnedes skydningen på amtsforeningens baner i Svejbæk under ledelse af Gunnar Hermansen. Den 7. juni åbnedes en skydebane i Funder.
Den 14. juni var der landsskydning, og den afvikledes under Gl. Skanderborg Amts Skytteforening på fire baner. Skydningen blev hæmmet af det fugtige vejr, men alligevel blev der opnået resultater, som vidnede om, at der var fremgang – et bevis på, at skytterne var ved at finde sig til rette med geværet igen, efter mange års stilstand for skydningen.
Den 4. juli besluttede man på et bestyrelsesmøde, at Forsvarsbroderforeningens skytter kunne optages i foreningen som en skyttekreds.
Amtsskyttefest igen.
I september 1942 blev der for første gang i 20 år atter holdt amtsskyttefest, men allerede få måneder senere kom man igen ind i et nyt skæbneår, 1943.
Det gik ellers hurtigt med omorganiseringen af de enkelte kredse på det tidspunkt. På et bestyrelsesmøde den 21. februar 1943 vedtoges det at optage Kragelund, Grauballe og Balle som nye skyttekredse, og et notat i protokollen fra 20. marts fortæller:
”Efter beslutningen på mødet den 21. februar har undertegnede indledt et arbejde for at få organiseret skyttekredse i Silkeborg soldaterforening, og det lykkedes at få startet følgende kredse: Kreds 6 III regiments soldaterforening, 1. kreds 7 Silkeborg og Omegns Pionerforening, kreds 8 Silkeborg Forsvarsbroderforening. Desuden har terrænsportsfolkene anmeldt sig som kreds 9, og der er forhandlinger i gang med Marineforeningen som kreds 10. – Bjørnbro”.
Episoder for og imod Tyskerne undgik man ikke. Ved en skydning i foråret 1943 løb to unge skytter rundt med hagekors i knaphullet – og et tilfælde i modsat retning gav også anledning til påtale og bortvisning: Et par unge mennesker truede med skarpladte geværer ad et lavtgående tysk fly.
Så kom den 29. april, hvor Danmark sagde klart ”nej” til værnemagten, og hvor den lille hær, Danmark havde tilbage, gik i aktion. For Gl. Skanderborg Amts Skytteforening fik dagen den betydning, at foreningen modtog følgende telegram:
Telegramtekst: ”SKYTTEFORENINGERNES VAABEN OG AMMUNITION SKAL AFLEVERES TIL POLITIET STOP BAADE LANGDISTANCE OG KORTDISTANCE STOP RETURNERING AF AMMUNITION TIL FABRIK ELLER OVERBESTYRELSEN MAA IKKE FINDE STED = ARNTH JENSEN +”
Jubilæumsfesten gik i vasken.
Forinden havde man vedtaget, at foreningens 75 års jubilæum skulle fejres ved en fest i Håndværkerforeningen den 12. september, men general von Hanneken havde andre planer. Han lagde beslag på lokalerne til en ”Bierabend” for sine officerer, og dermed blev jubilæumsfesten aflyst.
På den sidste generalforsamling i amtsforeningen under besættelsen den 24 juni 1944 vedtog man, at den jubilæumsfond, der var afsat til festlighederne, skulle anvendes til at få de sidste gældsposter fra den i 1935 hensovede forening ud af verden.
Den næste generalforsamling fandt sted i 1945, august måned, og søndag den 30. september holdtes den første præmie- og konkurrenceskydning efter krigen på banerne i Svejbæk.
Søndag den 11. november 1945 blev amtsforeningens nye fane indviet ved en fest på Sønderport, og herefter kom der rivende udvikling i skytteforeningerne. Ved generalforsamlingen den 28. april 1946 var følgende kredse oprettet under amtsbestyrelsen:
1. kreds Silkeborg. 2. kreds Mausing-Pederstrup. 3. Svejbæk-Sejs. 4. Funder. 5. Virklund. 6. III regiment. 7. Pionerene. 8. Terrænsportsforeningen. 9. Balle. 10. Forsvarsbrødrene. 11. Politiet. 12. Hjøllund.
Dalende interesse.
Den 29. april 1947 nedlagde tømmerhandler Nedergaard hvervet som formand, og blev samtidig valgt som forretningsfører for amtsbestyrelsen. Værkfører L. Andersen valgtes til ny formand.
Allerede hen på efteråret 1947 begyndte man at mærke fredens følgesvend: Dalende interesse, men der var dog nogenlunde god tilslutning til efterårsfesten på Sønderport.
Den 28. maj 1949 vedtoges at optage en ny skytteforening ”29. august” og efter at L. Andersen havde trukket sig tilbage som formand i 1951 valgtes købmand H. Skorstengaard som ny formand.
I 1953 holdt man 85 års stiftelsesfest, men der var dog mindre interesse for sagen, og kun 40 deltog i festen. 23. februar 1959 var der på generalforsamlingen røster fremme om at ændre foreningens navn, men man blev enige om i hvert fald at beholde navnet, til man havde nået 100 års jubilæet.
På generalforsamlingen den 20. december 1961 vælges den nuværende formand, A. Frost Pedersen, og allerede få uger senere ser det ud til, at der er ved at komme vind i sejlene igen. Skydeprogrammet er klar, og der arrangeres vinterskydning på La Strada.
Tirsdag den 5. december 1967 holdes den sidste generalforsamling, inden man går ind i jubilæumsåret. Det er opløftende ting, formanden kan sige om amtsforeningen. Økonomien er konsolideret, og der er et solidt grundlag for at fejre 100 års jubilæet. Men det er ikke alene på det økonomiske område, der er sket fremgang. Også hvad medlemmer angår har der været betydelig stigende interesse de senere år, således at man i dag har flere end 800 aktive skytter. Ikke mindst dette er glædeligt, når en hæderkronet forening med en alt andet end let tilværelse gennem de forløbene mange år, runder de 100.
Ovenstående materiale er samlet, og første gang udgivet i et festskrift i forbindelse med amtsforeningens 100 års jubilæum i 1968. Materialet er i sin tid samlet af Faktor Bjørn Bjørnbro, og red