Menu

DDS Midt

DDS Midt blev dannet 1. april 2007 efter sammen lægning af Viborg Amts Skytteforening, Gl. Skanderborg Amts Skytteforening og DDS Hammerup Herred

Skytterne kom først

De Danske Skytteforeninger

HISTORIE: I 1992 blev De Danske Skytteforeninger (DDS) dannet, da skytterne og gymnasterne i DDSG&I gik hver for sig. Skytterne organiserede sig i 1861 i landets ældste idrætsorganisation.

Skyttebevægelsen her i landet er oprettet efter engelsk forbillede, og i 1861 blev den første skytteorganisation dannet under navnet: Centralkomiteen for Oprettelse af Skytteforeninger. Ved årsskiftet samme år var der blevet oprettet 33 kredsforeninger med omkring 2000 geværskytter, og frem til krigen i 1864 kom yderligere 80 kredsforeninger til.

 Her følger en række skelsættende årstal:

  • I 1865 blev den første amtsforening dannet i Svendborg
  • I 1879 blev der udgivet det værk, som i dag går under navnet Skyttebogen
  • Fra 1890 kunne man tage kurser og uddannelse inden for skydning
  • I 1907 fik kvinder lov til at deltage i skydninger og 11 år senere kunne de optages som medlemmer
  • I 1919 blev De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger – DDSG&I – oprettet <
  • I 1930 kom den øvrige del af idrætten med i organisationen, som nu kom til at hedde: De Danske Skytte, Gymnastik og Idrætsforeninger – DDSG&I
  • I 1947 begyndte man at skyde terrænskydning med gevær
  • I 1972 fik man pistolskydning på programmet
  • I 1978 indførte man terrænskydning med pistol
  • I 1992 blev De Danske Skytteforeninger dannet, da skytter og gymnaster gik hver for sig. DDS er associeret medlem til De Danske Gymnastikforeninger - DGI - og har plads i DGI's hovedbestyrelse
  • I 1996 fik DDS luftskydning på programmet

© 2007 - DDS Midt